14 I Personlige beretninger

Hvorfor skal jeg skrue ned for mig selv?

Næste år fylder jeg 50 år. Jeg er blevet nogens mormor. Mit maveskind har for længst pensioneret sig selv. Jeg kan ikke længere se, hvad der står på menukortet uden læsebriller. Når jeg vågner om morgenen, sidder hele aftrykket fra min hovedpude fast i ansigtet – de første par timer. Når jeg taber mig følger huden ikke længere med, så jeg kan nu vælge mellem at være buttet eller noget der minder om slank, med 10 kilo løs hud!

Ja, den er god nok. Jeg er ved at blive gammel.

Og nej, det er da ikke sjovt at se sin krop gå i forfald. Jeg gør da også hvad jeg kan, for at holde mig, træne min krop, passe min hud og er ikke bange for, at tage diverse hjælpemidler i brug, for at føle at jeg ser godt ud.

Men det er faktisk slet ikke det, der er problemet! For sandheden er, at jeg aldrig har haft det bedre med mig selv! ALDRIG!

Den eneste udfordring, som jeg har med at fylde 50 år, er andre menneskers fordomme og holdninger til min alder. Jeg møder mennesker, der nærmest ser på mig med medlidenhed, når de hører at jeg er blevet mormor. Jeg ved ikke om de tror, at jeg nu er tvangsindlagt til at sidde i en stol, med dårlig hjerte og løse Sudoko. Mit lille barnebarn Alma er den største gave. Hun er mit livs dessert. Min lykkepille. Men hun gør mig altså ikke ældre!

Der er åbenbart en masse uskrevne regler i forhold til, hvordan man bør opføre sig, når man nærmer sig de 50 år. Regler for hvor kort kjolen må være, hvor langt hår man bør have, hvordan man taler, hvor meget man må fylde og hvordan man bør opføre sig. Godt man ikke er TV-vært, for så ville man jo være på vej på pension. Nogen mener oven i købet, at man nu bør skrue lidt ned for sig selv og blive mindre synlig. Jeg ved ikke hvad det handler om, for jeg har gudskelov heller ikke læst den bog.

Jeg forstår det ikke! Hvorfor skal jeg skrue ned for mig selv på et tidspunkt i mit liv, hvor det eneste jeg har lyst til er, at skrue helt vildt op?

Det er ikke mere end et par måneder siden, jeg stod teenagestiv og dansede på et bord på Natcaféen kl. 04, iført en forholdsvis kort nederdel. Jeg drak vist nok også vodka direkte fra flasken. Ikke aldersvarende? Det vil jeg ærlig talt skide på!

Det afspejler fint, hvordan jeg har det med min alder. Jeg topper nu! Jeg har ingen små børn længere og nu har jeg ligesom været mor, siden jeg var 20 år. Det her er mit livs anden ungdom! Jeg har aldrig haft mere lyst til at nyde, danse, grine, elske og rejse. Livet bobler som champagne i min krop!

Så må jeg godt selv have lov til at definere, hvordan jeg vil være en 50-årig?

Jeg har hverken tænkt mig, at blive leverpostejsfarvet eller begynde at løse kryds og tværs! Jeg begynder ikke at lytte til P4 eller sove til middag. Jeg er ikke klar til separate elevationssenge og pensioneret sexliv!

Jeg vil danse på bordene og kysse med tungen. Jeg bliver 50 år, men jeg bliver ikke usynlig.

Og til alle dem der synes at jeg er ’for meget’ har jeg kun en ting at sige: Har I overvejet om det måske er jer, der er ’for lidt’?

Ønsker jer alle en fantastisk torsdag!

Kærligst

Lotte

Læs flere indlæg

14 Kommentarer

  • Besvar
    Eva
    7. september 2017 kl. 17:50

    100 pct enig. Dejligt, du lige gad tage den op.
    Det kan godt være vi som 50 årige, som udgangspunkt er usynlige for mænd under 40, men der er stadig en del tilbage der er helt klar over, at en middelalderende MILF er bedre, end en jævnaldrende med småbørn og en masse ligegyldige issues. Og hvis vi vil danse på baren i lårkort, efter indtagelse af en flaske vodka direkte fra flasken, så er det sgu det vi gør. Imens kan de kedelige, læbeløse madammer ligge og spekulerer på, hvor deres ungdom blev af, alt imens den lige så kedelige og ligeglade husbond ligger ved siden af og drømmer om fest og farver med en sprælsk kone. Vi lever i 2017 og vi kvinder kan klare os selv. Derfor bestemmer vi også selv, hvordan vi vil leve. Det er ikke årene i dit liv, men livet i dine år, det handler om her. Og personligt har jeg ikke tænkt mig, at gå i graven med ærgelse over, hvorfor jeg ikke gjorde hvad jeg havde lyst til, på grund af fordømmelse af folk der er mig ligegyndige. For jeg kan intet ha til fælles med dem der fordømmer, at jeg vælger at leve livet, uanset alder og uskrevne regler.

    • Besvar
      Lotte Reimar
      7. september 2017 kl. 18:18

      Tak for din kommentar, Eva. Er vild med at du skriver ‘det er ikke årene i dit liv, men livet i dine år, det handler om’! True that! Kh Lotte

  • Besvar
    Annemette Voss
    7. september 2017 kl. 18:48

    Ja, fandeme… Det er de andre, der er for lidt. Man kan nemlig slet ikke få nok af dit positive væsen! Så kør du bare på – mere af dig! Knus

    • Besvar
      Lotte Reimar
      7. september 2017 kl. 18:58

      Åh, af hjertet tak søde smukke Annemette!

  • Besvar
    Ma
    7. september 2017 kl. 20:28

    Ja, ja, ja meget mere fest søde Lotte

    • Besvar
      Lotte Reimar
      8. september 2017 kl. 9:40

      Fest og farver! Tak!

  • Besvar
    Kate
    7. september 2017 kl. 20:49

    Du er godt nok et kæmpe plus for Blogly. Hold nu op nogle gode grin man får, når man læser med her og hvor har du ret.

    • Besvar
      Lotte Reimar
      8. september 2017 kl. 9:41

      Tusinde tak for det, Kate! Det er jeg oprigtig glad for, at du siger. Kh Lotte

  • Besvar
    Mona
    8. september 2017 kl. 10:04

    Du rammer noget der, tak!
    Jeg er “kun” 40, men tager mig selv i at tænke (mere) over hvordan jeg går klædt, agerer mv.
    Egentlig er det med at “skrue ned” og være “for meget” ikke kun et spørgsmål om alder, tror jeg, men også et spørgsmål om kultur. Det klassiske modeks. er de mange cubanske og sydamerikanske kvinder, som klær sig i flotte, tætsiddende , farverige kjoler uanset størrelsen på deres numse og mave. Og de danser frit og eksotisk/erotisk💃🏽 Det (mod) beundrer vi, men for få i vores ende af jordkloden gør det samme..
    I hvert fald ville jeg ofte ønske, også da jeg var yngre, at jeg var mere modig i forhold til at te mig, som jeg havde lyst. Så længe jeg ikke gjorde skade på nogen selvfølgelig 😉
    Måske har jeg bare fordomme og negative forventninger til mine medmennesker; måske synes de slet ikke jeg er for meget, hvis jeg råber højt, fyrer grove vittigheder af og går (og danser) i korte, farverige kjoler…
    Måske synes de, ligesom jeg, at det er befriende med kvinder, der ikke er alt for “pæne” (læs:kedelige)..
    Men måske er der noget om det, (og det tror jeg du har ret i at der er), og jeg må så, som dig, finde modet frem og lade dem tænke deres, hver gang jeg er “for meget”…
    Vi ses på Natcaféen 😉

    • Besvar
      Lotte Reimar
      8. september 2017 kl. 10:19

      Jeg tror virkelig du har fat i noget her, Mona. Det er super interessant at tænke over, hvor meget der er kulturelt. Det har jeg ikke før tænkt på. Måske er der så lidt ‘Latino’ over mig….Jeg håber at du finder modet til at folde dig fuldt ud og leve hver eneste dag, som var det den sidste. Lad os være ‘alt for meget’ sammen! Kh Lotte

  • Besvar
    Dyveke Jaspers
    8. september 2017 kl. 14:37

    Tak for et befriende indlæg. Hellere være for meget end at være for lidt!

    • Besvar
      Lotte Reimar
      10. september 2017 kl. 18:06

      Tusinde tak! Kh Lotte

  • Besvar
    Franziska
    4. oktober 2017 kl. 8:18

    Nej for hulen, skru endelig ikke ned. Jeg elsker dine rammende, selvironiske og hylende morsomme indlæg. Har i mange år købt Ekstrabladet om søndagen bare for, at få et godt grin over dine skriverier.
    Nu ser jeg så du har en blog…så fedt. Jeg er GLAD!!!

    • Besvar
      Lotte Reimar
      20. november 2017 kl. 14:59

      Tusinde tak fordi du læser med, Franziska. Både her og der!

    Skriv en kommentar