4 I Personlige beretninger

Derfor er jeg ikke så meget på Facebook!

Er det bare mig eller er Facebook blevet sådan et sted, hvor flere og flere sure bitre mennesker samles?

Jeg var meget mere på Facebook, for et par år siden. Egentlig, har jeg altid syntes at Facebook var helt fantastisk. Pludselig kom jeg i forbindelse med gamle skolekammerater, en lærer jeg ikke har set siden 4. klasse og her kan jeg følge med i fjerne familiemedlemmers liv.

Der er folk som jeg ELSKER, at følge på Facebook! Mennesker, der får mig til at grine højlydt. Mennesker, der gør mig klogere. Her har jeg også holdt mig opdateret på nyheder og politik. Jeg har følt mig tæt med mennesker, som jeg faktisk aldrig har mødt i det virkelige liv.

Men det seneste år, er jeg i stigende grad stødt på mennesker, der bare er skide sure og negative. Folk må naturligvis meget gerne være uenig med mig, hvis jeg fx skriver en status hvor jeg giver udtryk for min holdning, i forhold til en aktuel politisk debat. Det er kun interessant og lærerigt med gode saglige debatter. Gode saglige debatter, ja. Desværre er det ikke længere det, jeg oplever.

Jeg har gudskelov en masse skønne, kloge, dejlige, sjove og skarpe Facebook venner og følgere. Og uden dem, havde jeg nok kraftigt overvejet, at lukke helt ned for min Facebook profil. Men der findes altså en gruppe mennesker, der bare ynder at bruge enhver lejlighed til, at ytre deres bitre, negative og ofte intolerante holdninger. Det er i øvrigt ofte sådan nogle typer, der aldrig selv byder ind med noget som helst. Er der ikke blevet flere af dem? Er de ved at overtage Facebook?

Jeg finder mig selv mere og mere på Instagram og meget mindre på Facebook. Instagram har en eller anden ’Good feeling’ over sig, som jeg desværre ikke længere finder på Facebook. Jeg poster også mere på Instagram, end på Facebook. Det er simpelthen mere uforpligtende. Skal jeg poste noget på Facebook i dag, må jeg nøje overveje om jeg nu giver ’den bitre flok’ en anledning til, at komme af med al deres galde. Er jeg ikke super skarp i min formulering, er der altid nogen der misforstår. Det er ligesom om, at de bare gerne VIL misforstå. Jamen, jeg orker det ærlig talt ikke!

At folk ikke altid forstå min humor, er jo helt fair. Nogens synes at jeg er rigtig sjov, andre at jeg er en kæmpe idiot. Fred være med det. Det er jo prisen for at være sådan én, der kæfter op. Det lever jeg fint med.

Men jeg orker ikke at være omgivet af mennesker, der er intolerante, sure og bitre – bare for en sikkerheds skyld!

Så hvis I ikke synes at jeg poster så meget på Facebook, så har I hermed forklaringen. Håber lidt at det bare er en overgang, at jeg har det sådan.

Ønsker jer en helt fortryllende weekend!

Kærligst

Lotte

Læs flere indlæg

4 Kommentarer

  • Besvar
    Herdis S. Jensen
    15. september 2017 kl. 23:29

    Bare blæs på alt det negative og glæd dig til gengæld over din familie ,og spec. dit yndige barnebarn,det er i de unge og yngre vi skal finde lykken. God week-end.

    • Besvar
      Lotte Reimar
      18. september 2017 kl. 13:02

      Tak for opbakningen! Kh Lotte

  • Besvar
    Louise Winther
    9. oktober 2017 kl. 9:46

    Jeg er så enig i alle dine tanker om FB og bruger det stort set heller ikke mere. På Instagram er folk så positive og glade, så det holder jeg mig til:)

    • Besvar
      Lotte Reimar
      20. november 2017 kl. 15:01

      Tak Louise! Ses på Instagram!

    Skriv en kommentar